Kognitiv adfærdsterapi

I den kognitiv adfærdsterapi forstår man årsagen til adfærdsmæssige og følelsesmæssige problemer som en konsekvens af personens tænkning (kognition). Det er den mening, det enkelte menneske tilskriver en given situation, der udløser vanskeligheder og ikke situationen i sig selv. I den kognitive adfærdsterapi vil vores opfattelse af os selv og omverdenen altid være påvirket af et samspil mellem følgende 4 komponenter:

  1. Tanker
  2. Følelser
  3. Kropslige reaktioner
  4. Adfærd.

Vi foretager konstant en mere eller mindre bevidst udvælgelse af dele af virkeligheden, som vi tillægger en bestemt betydning eller mening, på basis af de fire komponenter, samt vores tidligere erfaringer. Når vi fx opfatter noget som farligt (tanke), bliver vi bange (følelser), vores hjerte slår hurtigere (kropsligt signal) og vi forsøger at flygte, gå i forsvar eller gå til angreb (adfærd). De fire komponenter er forbundne variable, som forstærker hinanden og bekræfter antagelsen om, at vi er i fare.

Hvordan

I Afdelingen for Socialpsykiatri og Beskæftigelse arbejder vi inspireret af den kognitive adfærdsterapi. Vi samarbejder med borgeren om at synliggøre de 4 komponenter i konkrete situationer med det formål, at vi sammen med borgeren kan finde frem til hvilke mestringsstrategier, borgeren bruger og hvilke nye, vedkommende kan bruge for derigennem at opnå øgede handlemuligheder. 

Målgruppe og virkning

Målgruppen er meget bred, da kognitiv adfærdsterapi kan anvendes til en bred vifte af psykosociale problemstillinger hos mennesker. Den ønskede virkning er, at individet får en mere hensigtsmæssig og tilpasset følelses- og adfærdsmæssig respons og derudover opnår en øget mestrings- og problemløserevne.

Redskaber

Mere vide

Der findes bl.a.  information om den kognitive adfærdsterapi på Socialstyrelsens hjemmesiden og på konfront.io.

Luk menu