Flowteori

Flow er en metode til at planlægge aktiviteter sammen med borgeren på en måde så borgeren oplever et flow.
Flow-teorien underbygger betydningen af at deltage i meningsfulde og målrettede aktiviteter, der giver mennesket en særlig oplevelse af nydelse og glæde og får dermed betydning for dets udvikling, helbred og oplevelse af livskvalitet. Oplevelsen af flow hænger sammen med de udfordringer, som aktiviteten kræver. Aktiviteterne skal stemme overens med de færdigheder og evner som mennesket besidder, og desuden skal aktiviteten have et klart og bevidst mål.

Flow-tilstanden opleves som meningsfuld, uanset hvilke aktiviteter der udløser den. Den er karakteriseret ved involvering, fokusering og koncentration. Man er fuldstændig til stede i nuet og drevet frem af en indre motivation og således bliver aktiviteten et mål i sig selv.

 

Hvordan

I afd. Socialpsykiatri og Beskæftigelse lader vi os inspirere af flow teoriens elementer når vi sammen med borger taler om og planlægger de aktiviteter, som borger ønsker at lave. Udgangspunktet er aktiviteter som borger kender eller aktiviteter der ligner. Ved at synliggøre flow i disse aktiviteter kan kommende aktiviteter tilrettelægges, så den enkelte kan få mulighed for at opleve flow. 
Hver gang mennesket har haft en flow-oplevelse, udvikles selvet og bliver mere komplekst, hvilket får indflydelse på menneskets oplevelse af velvære og livskvalitet.

Målgruppe og virkning

Man kan arbejde med flow i forhold til alle målgrupper. Den ønskede virkning er, at den enkelte opnår at have aktiviteter i sit liv, der giver en oplevelse af meningsfuldhed.

Redskaber

Mere viden

Bog: Madsen, J. A og Sørensen, K.  2007. “Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet”

Luk menu