Indhold
Eksponering
Eksponering er en metode fra den kognitive adfærdsterapi, som handler om at borgere med angst gradvist og under kontrollerede forhold udsættes for det, der vækker angsten, og som borgeren typisk undgår. Samtidig guides og vejledes borgeren i at håndtere situationen
Hvordan
Ofte undgår personer med angst de situationer, der fremkalder angsten. Hvis man bevidst og under kontrollerede forhold vælger at gå ind i de situationer, der medfører en smule angst, kan man sende signaler til hjernen om, at der ikke er ”fare”. Eksponerer man ofte nok, vil hjernen til sidst acceptere, at personen ikke er i fare i en given situation.
Det kan derfor være en god ide at starte med at udvælge et område, som borgeren ønsker at arbejde med, og bryde det ned i mindre situationer, så det bliver så overskueligt som muligt. Herefter kan man med fordel hjælpe borgeren med at sætte tal på sine bekymringer for de enkelte situationer, fx på en skala fra 1-10. Man kan så starte med at udsætte borgeren for de situationer, borgeren vurderer omkring 4-5, og herfra arbejde sig opad.
Målgruppe og virkning
Eksponering kan bruges til alle mennesker der oplever angstfyldte situationer. Den ønskede virkning er, at den enkelte oplever et lavere angstniveau og dermed kan opnå en større frihed i sit liv.
Redskaber
Mere viden
Du kan finde mere viden på Mindhelpers hjemmeside: https://mindhelper.dk/angst-og-stress/eksponering-saadan-udfordrer-du-din-angst/